Termoruder glarmester

Termoruder er udviklet I 1960'erne og 1970'erne og bruges bedst til store rudeflader.
Termoruder kan udføres i almindeligt glas og består af 2 eller 3 lag glas med et lufttæt mellemrum. De kan bestå af flere lag, men det bruges sjældent. Glaslagene er sammenholdt af en afstandsprofil og forseglet. Termoruder samles omkring afstandsprofiler (kanter) i alu eller stål. Varmetabet er størst langs kanterne. Der laves i dag også kantprofiler i komposit (plastmateriale). Mellemrummet kan være fyldt med atmosfærisk luft eller en gasart som fx argon.

Termoruder er kun til de store flader
Termoruder en kun velegnet til store rudeflader. De egner sig faktisk rigtig dårligt til smårudede vinduer. Det gælder både energimæssigt og konstruktivt. Termovinduer findes både med ramme i træ, træ/alu og pvc. Vinduer i plast og træ/alu virker generelt mere fremmede i gamle bygninger end trævinduer, men kan æstetisk fungere fint i moderne byggeri.

Termoruder er til det moderne
På et tidspunkt tog udskiftningen til termovinduer næsten overhånd, og selv ældre huse med de klassiske dannebrogsvinduer fik vinduer med termoruder uden sprosser. Det ses meget tydeligt på de gamle huse, som helt ændrede udtryk med de nye vinduer med store ruder. Den tendens er heldigvis for nedadgående. Termoruder er energimæssigt forældede og tilhører fortidens byggeri, men kan dog benyttes i bygninger, som ikke er eller skal opvarmes.

Regler omkring ruder
Energireglerne kræver, at der ikke må monteres termoruder i et nybygget hus eller ved udskiftning af vinduer og ruder i eksisterende byggeri – her skal monteres energiruder. Der findes selvfølgelig en masse vinduer i de danske hjem, som har termoruder. Men når vinduerne eller ruderne skal skiftes, så skal de skiftes til energiruder. Grunden til at der stadig produceres termoruder er, at de må anvendes i uopvarmet bygninger såsom garage eller redskabsrum. (Kilde:www.energitjenesten.dk)